Sømunk
Paré, Ambroise: A docto viro plerisque locis recognita, et Latinitate donata, Iacobi Guillemeau... labore & diligentia. Parisiis 1582

Søbiskop
Paré, Ambroise: A docto viro plerisque locis recognita, et Latinitate donata, Iacobi Guillemeau... labore & diligentia. Parisiis 1582

I 1546 fangede man en sømunk i Øresund, og den blev straks ført til København, hvor kongen fik den forevist, og den blev beskrevet, dels til videnskaben og dels til tidens sensationspresse, et flyveblad. Sømunken blev kendt over hele Europa og kom derefter ind i de zoologiske værker.

Skulle det være fint, var det ikke munke, men bisper.

I 1853 fandt man et stort dyr ved Skagen, som viste sig at være en stor tiarmet blæksprutte. Zoologen Japetus Steenstrup (1813-97) fik den tanke, at det var en blæksprutte, som dannede grundlag for den middelalderlige sømunk, og han skrev i 1855 om det ledsaget af en illustration, hvor en blæksprutte blev stillet på hovedet og enhver kunne se ligheden mellem blæksprutten og de gamle illustrationer af sømunken.