Andebærende
træ
Aldrovandi,
Ulysses: Ornithologiae hoc est de avibus historiae libri 12. Tom 3. Bononiæ 1603
|
Med forestillingen om det andebærende træ
befinder vi os i en af videnskabens vildfarelser, som er opstået i middelalderen, og som
blev opklaret i løbet af nogle århundreder. Der er altså ikke tale om fabeldyr i gængs
forstand. Træer er virkelige, ænder er virkelige, men forestillingen om, hvordan (nogle)
ænder kommer til verden er i høj grad uvirkelig. Forestillingen
er, at ænderne modnes som frugter på træet og som en art nedfaldsfrugt lander på
vandet. Tilsvarende skulle bramgæs og knortegæs opstå af træ på stranden. Da først
forestillingen havde fået liv, blev den - som så mange andre - kolporteret af den ene
forfatter efter den anden, og mange af dem havde noget at tilføje til historien.
Velansete og nøgterne videnskabsmænd viderebragte forestillingen, og til sidst blev det
hos Sebastian Münster til at selve Saxo, Absalons historieskriver, skulle være
hjemmelsmand til historien. Det er han ikke; der står ikke noget om andebærende træer
hos Saxo.
Men
praktisk var den, forestillingen, for når gæs og ænder var opstået af træ, kunne der
ikke være tale om, at fuglene var kød, og når de ikke var det, var det tilladt i det
katolske Europa at spise dem i fastetiden1. Det var en behagelig afveksling
fra fiskene, hvis man kunne betragte gæs og ænder som fisk og ikke som fugle, og i visse
dele af Europa blev disse fugles kød rent faktisk solgt som fiskekød.
1)
Katolikker faster i perioden mellem fastelavn og påske samt hver fredag. I løbet
af fasten er det ikke tilladt at spise kød; fisk betragtes ikke som kød, hvorfor det er
tilladt at spise fisk. |