Fra 1715 til 1728 eksisterede trykkeriet under navnet Missionskollegiets Trykkeri. Det trykte fortrinsvis bibler (såkaldte missionsbibler) og salmebøger på eget forlag. Trykkeriet var under ledelse af bogtrykkeren Gottmann Friedrich Kisel, og en missionsbogbinder var tilknyttet kollegiet fra 1717. Trykkeriet havde til huse i Elers’ Kollegium, da det brændte i 1728.

Efter branden flyttede trykkeriet til Vajsenhuset på Nytorv, fortsat under Kisels ledelse. Der var tilknyttet et bogbinderi og en boghandel; trykkeriet lå i kælderen. Hovedformålet var at udbrede skrifter om den sande kristendom, hvorfor priserne var yderst rimelige. Fra 1740 havde Vajsenhuset eneret på trykning af biblen, som 1732-1757 blev trykt i 39.000 eksemplarer. Til brug for missionen blev der udgivet skrifter på samisk og grønlandsk.

Trykkeriet påtog sig dog også andre opgaver, som f.eks. trykningen af et af tidens smukkeste og kostbareste værker, Nordens Voyage d’Égypte (se nedenfor). Det stod Kisel for, og det blev publiceret for Videnskabernes Selskab i to bind i 1755 og kun trykt i nogle få hundrede eksemplarer.

I december 1735 fik Kisel lov til at trykke følgende på titelbladene: Trykt i Waysenhuset og paa dets Bekostning hos Kisel. På latin blev tryk markeret som stammende fra Vajsenhuset med denne sentens: Typis Orphanotrophii Regii.

Efter Kisels død i 1765 blev trykkeriet overtaget af Gerhard Giese Salicath, der ledede det indtil sin pensionering i 1781. Han var født ca. 1713 og giftede sig i 1747 med en datter af Kisel. Inden han kom til Vajsenhuset, var han faktor i Philiberts trykkeri.

Vajsenhuset fortsatte med at trykke bibler, salmebøger og gudelige skrifter, mens man efter 1755 tog sig mindre af opgaver udefra. Imidlertid faldt efterspørgslen efter en stor del af de religiøse forlagsskrifter i løbet af 1770’erne, så de måtte sælges stærkt nedsat eller ryge til makulatur. Der var også tab på udgivelsen af Videnskabernes Selskabs Skrifter, hvorfor de blev opgivet i 1779 efter bind 12.

Efter Salicath kom Hans Christopher Schrøder til. Han var fra Plön, hvor han fik sin uddannelse som bogtrykker. Han kom til København i 1761 og arbejdede bl.a. som typograf i det Berlingske trykkeri. 1776-1781 virkede han som bogtrykker i kompagniskab med H.C. Sander. Efter Schrøders død i 1788 blev han efterfulgt af Carl Fridrich Schubart 1788-1797 og dennes søn Carl Fridrich Schubart junior 1797-1830.

Hovedproduktionen bestod fortsat af Vajsenhusets egne forlagsartikler, bibler, katekismer og salmebøger. Efter at Guldbergs salmebog i 1781 var blevet autoriseret til brug i København, gik man i gang med også at trykke eksemplarer tiltænkt købstæder og landdistrikter. Købstadsautorisationen kom i 1783, mens den for landets vedkommende aldrig kom i stand for Vajsenhuset. Det betød, at trykkeriet havde et kæmpe beredskabslager på 90.157 eksemplarer i juni 1787. Ved skæbnens ironi løste problemet imidlertid sig selv, da bygningen på Nytorv brændte ned i juni 1795 - blade fra lageret fløj så langt væk som Frederiksberg Slot.

Trykkeriet var ude af drift resten af 1795 og personalet måtte søge andre steder hen. Schubart og søn arbejdede således hos Schultz. Da ingen af byens bedre trykkerier ønskede at overtage bibeltrykningen, blev det i 1796 besluttet at genopføre trykkeriet på den gamle grund på Nytorv. Boghandelen blev midlertidigt varetaget af boghandler C.L. Buch ved Nørreport. I 1801 måtte den nyopførte trykkeribygning overlades til det nye rådhusbyggeri. Trykkeriet lejede sig så ind i lokaler i Studiestræde indtil 1807, hvor en ny Vajsenhusbygning kunne tages i brug på Købmagergade.

I 1797 ved lederskiftet blev Vajsenhusets boghandel underlagt trykkerifaktoren. Guldbergs og Kingos salmebøger blev stadig trykt, men fra 1798 gjaldt det ellers Evangelisk-kristelig Psalmebog, der var blevet autoriseret som Guldbergs afløser. I 1801 fik trykkeriet eneret på den tilhørende koralbog, som man imidlertid lod trykke hos Nicolaus Møller og søn. 1809-1826 trykte Vajsenhuset også Hof- og Statskalenderen.

Schubart junior døde i november 1830 og året efter blev trykkeriet nedlagt og inventaret solgt på auktion.

(Harald Ilsøe: Bogtrykkerne i København ca. 1600-1810. København 1992. s. 98, 116-117, 138-139, 183-185)

• Frederic Louïs Norden: Voyage d’Égypte et de Nubie (København: Vajsenhusets Bogtrykkeri, 1755)