Johan Rudolph Thiele
(1770-1814)


Københavnsk bogtrykker, der var født i Lippe i Westphalen 1736. Han stod i lære hos Joh. Henr. Meyer i Lemgo og kom til Danmark, hvor han nævnes som typograf i det Berlingske trykkeri 1765-1767. I marts 1770 købte han L.L. Heidens trykkeriinventar og fik midlertidigt lov til at drive trykkeriet i Heidens hus i Peder Huitfeldtsstræde. I oktober 1771 giftede han sig med Thomas Larsen Borups enke Rebecca Buch og overtog derved Borups trykkeri og ejendom i Store Helliggeiststræde 150; i 1797 udvidede han ejendommen med købet af nr. 151.

Thiele overtog også Borups lager og produktion af småbøger og kisteblade, og blev sin tids største producent af disse folkelige etbladstryk med træsnit. I dag kendes der ca. 300 fra hans trykkeri. Derudover trykte han bl.a. abc’er, viser, folkebøger m.v.

Trykkeriet nød godt af bølgen af trykkefrihedsskrifter 1771-1773. Thiele fik også opgaver for Søren Gyldendals ekspanderende forlag. Imidlertid mistede Thiele hele sin formue i 1813 ved statsbankerotten. Omkring et år før sin død i januar 1815 overdrog han trykkeriet til sin søn Hans Henrik Thiele, som formelt overtog trykkebevillingen i marts 1815.

(Harald Ilsøe: Bogtrykkerne i København ca. 1600-1810. København 1992. s. 172-176)

 

Se hans anvendte typer:

 


© Det Kongelige Bibliotek 2007