Nicolaus Møller
(1758-1806)
(fra 1789 sammen med E.A.H. Møller (-1831))


Københavnsk bogtrykker, der ved sin mors død overtog Christoph Georg Glasings (som hun havde været gift med) trykkeri. I 1758 giftede Møller sig med en datter af E.H. Berling, hvorved han kom i familie med både Berling- og Godicheslægten. Han var inspireret af fransk bogkunst og blev anset for landets bedste bogtrykker, efter at Godiche- og Philiberttrykkerierne var ophørt.

På et tidspunkt før 1769 overtog Møller sin morbror, tobaksspinder Fortmanns, ejendom i Frederiksberggade, i 1765 fik han titel af kongelig hofbogtrykker og i 1789 gjorde han sønnen Ernst Andreas Hartvig Møller til kompagnon (også han havde tilladelse til at kalde sig hofbogtrykker). I juni 1795 indtraf en katastrofe, da trykkeriet nedbrændte. Personalet blev midlertidigt ansat i Berlings trykkeri. Hvor slemt det stod til, kommer til udtryk i denne beskrivelse, som Fr. Münter gav en udenlandsk korrespondent: ”Seine Offizin, die ganz vortrefflich war, ist total ruinirt, und nur die geschmolzenen Bleyklumpen sind davon übrig.” Også Møller omtaler branden i sin selvbiografi.

Efter branden flyttede trykkeriet til Store Kongensgade 254. Det kom først rigtig på fode, efter at det blev udvidet med F.W. Thieles trykkeri i 1797. Samme år blev sønnen Ernst Andreas udnævnt til andenuniversitetsbogtrykker. Og efter faderens død i februar 1806 blev han eneejer af firmaet, som det efterhånden synes at være gået ned ad bakke for. I 1829 var en af Nicolaus Møllers trykpresser havnet hos bogtrykkeren Robert. Ernst Andreas antog en kompagnon, Mathias Birck, i 1830, men døde året efter. I 1833 overgik trykkeriet fra Birck til C.G. Schiellerup.

(Harald Ilsøe: Bogtrykkerne i København ca. 1600-1810. København 1992. s. 158-162)

 

Se hans anvendte typer:

 


© Det Kongelige Bibliotek 2007