Førstebibliotekar
Grethe Jacobsens tale til åbningen af udstillingen "Fra
albansk til zulu - H.C. Andersen på alverdens sprog" i
Galleriet torsdag d. 6 oktober 2005 kl. 16.30
Jeg skal begynde med en
rettelse, nemlig titlen,
der rettelig burde have heddet "Fra Adygejsk til Zulu",
men titlen stammer fra før, vi begyndte at arbejde med
udstillingen.
For der var mange flere sprog
end vi havde forstillet os, også med A: adygejsk, afrikaans og albansk,
arabisk, armensk og azerbadjansk.
Derimod er zulu stadig sidste bogstav i rækken, idet der
som bekendt tales arabisk i Ægypten, tysk i Østrig og
svensk/finsk på Ålandsøerne
Geografisk
Den geografiske spredning af H.C.
Andersen kan I se af kortet på gulvet.
Det samlede antal sprog på
kloden kan opgøres på mange måder, men da vi nu er
bibliotekarer, har vi taget katalogiseringsreglerne,
nærmere betegnet bilaget med sprogkoderne, og ifølge dette
bilag er der 430 sprog inkl. dansk, så umiddelbart syner 91
ikke af noget, men på kortet kan I se, hvor stor del af
verden, disse sprog faktisk dækker.
Som bekendt er to af
kontinenterne, Australien og det amerikanske kontinent,
dækket af tre af hovedsprogene, engelsk, spansk og
portugisisk
Også Asien og Europa synes at
være pænt forsynet med oversættelser.
Kun Afrika syd for Sahara er
stadig ufuldstændigt dækket når man ser bort fra
koloniherrernes sprog: engelsk, fransk, tysk, italiensk og
afrikaans. Kun i det sydlige Afrika er der muligheder for at
læse H.C. Andersen på modersmålet, hvis dette er dhuolo
eller zulu. Swahili er mærkeligt nok ikke repræsenteret i
bibliotekets samlinger, så hvis nogen har en H.C. Andersen
udgave på swahili tilovers modtages den med tak.
Kronologisk
Oversættelserne er kommet i en
jævn strøm siden 1835. Tallet har været støt stigende i
anden halvdel af det tyvende århundrede, og interessen ser
ud til at fortsætte i det 21. århundrede. Biblioteket har
således i jubilæumsåret modtaget eller købt bøger på
engelsk, tysk, kroatisk, japansk og kinesisk. Desuden har
biblioteket selv udgivet seks af eventyrene på arabisk,
urdu, farsi, tyrkisk, bosnisk og somali, hvoraf
oversættelserne til bosnisk og urdu er de første på disse
sprog i bibliotekets samlinger.
Historier gemt i hylderne
Vi har valgt at vise den
geografiske udbredelse, og på baggrund af det også hvad
nationalbiblioteket kan byde på, for danskere såvel som
udlændinge.
Men der er mange historier, der
ligger gemt i samlingerne, og som vi opdagede under arbejdet
med udstillingen.
En oplagt historie er
selvfølgelig illustrationerne. Hvor og hvorfor har udgivere
blot overtaget de danske illustratorer, især de klassiske
af Vilhelm Pedersen og Lorenz Frølich. Har Disney fået
sneget sig ind på andre historier end Den lille Havfrue? En
øjenåbner for mig har været udenlandske illustrationer
til Kejserens nye Klæder, hvoraf en af de bedste er den
hebræiske, som I kan se i montren (med H), med en
splitternøgen kejser strategisk holdende en vifte. Vi er jo
så vant til det klassiske og ærbare billede af kejseren i
skjorten under baldakinen, at vi egentlig helt har glemt at
det lille barn råber "Men han har jo ikke noget på",
og ikke "men han har jo kun skjorte på". Den mere
distræte end tåbelige kejser i Vilhelm Pedersens streg
står i den israelske udgave i bogstaveligste forstand
afklædt i al sin forfængelighed.
En anden historie gemmer sig i
oversættelsernes mønstre. Hvilke historier er oversat i
hvilke lande? Det har slået os, at historien om Den
standhaftige Tinsoldat er meget populær i Latinamerika - og så tænker man jo straks, at det må være et udtryk for
Machismo og det bliver ydermere understreget af
danserinden, den kyske og uopnåelige der fint passer ind i
det feminine modstykke til Machismo nemlig, Marianismo.
MEN det kan selvfølgelig også være en tilfældighed, der
er blevet en tradition, altså at en udgave med Tinsoldaten
er blevet vældig populær med én generation
latinamerikanere, som så har efterspurgt den historie til
deres børn. En chilener i eksil i Danmark under Pinochets
diktatur har fortalt, at han blev mindet om tinsoldaten, da
han så den kongelige danske livgarde første gang.
En tredje historie, som måske
skal afkræftes, er den om, at kommunisterne især er glade
for eventyret om Den Lille Pige med Svovlstikkerne, der jo
viser kapitalismen i al sin gru. Er eventyret blot indgået
i standardrepertoiret af udgivelser af H.C. Andersens
eventyr? Vi blev i hvert fald ikke overvældet af mængden
af oversættelser af netop dette eventyr på russisk.
En fjerde historie er den om
oversættelsernes vej. Hvorfra kommer oversættelserne,
direkte fra dansk eller via tysk, engelsk eller et andet hovedsprog? Som eksempel kan jeg nævne, at vi i foråret
modtog to oversættelser til kinesisk af henholdsvis En Digters Bazar og Improvisatoren, der begge er
oversat fra de engelske udgaver fra 1880 og 1988, og med den
nylige påvisning i en disputats af den meget tvivlsomme
kvalitet af nogle af de tidlige engelske oversættelser, kan
man jo godt blive lidt bekymret for, hvad det er for en H.C. Andersen, der er repræsenteret på alverdens sprog.
Forhåbentlig kan udstillingen
stimulere til spørgsmål og til at finde svarene
Til slut vil jeg gerne sige TAK
Tak til Ulla Mickelsen, som på et kritisk tidspunkt
viste stor entusiasme for udstillingen og ideen bag den, og
fik mig til at tro på, at det nok skulle gå, og Ulla har
vedholdende arbejdet med det praktiske bag udstillingen.
Tak til Anette Suhr og Karen Høgsberg, der
gennemtrawlede REX for at opspore alle de udenlandske H.C.
Andersen udgaver, der kunne findes i de nationale samlinger.
Anette har ligeledes lavet detektivarbejdet bag alle pilene
på kortet, så Henriette Willerup kunne anbringe dem rigtigt, og i
løbet af dette fremdraget mange interessante oplysninger.
For dem, der ikke lige har det present, kan jeg oplyse, at karakalpakisk tales af ca.
400.000 mennesker i den vestlige del af Usbekistan - og
det jo altid nyttigt at vide.
Tak til Pia Verseput, der sammen med Anette og mig svedte over reolerne en varm augustdag på Lergravsvej og til Susanne Mortensen og Therese Høeg Jacobsen, der hjalp med at få lagt tingene i montren.
Tak til Hovedsamlings- og Dokumentleveringsafdelingens medarbejdere i DOK1, der sørgede for, at alle de spændende bøger, vi fandt på vores vej gennem hylderne også endte på vores hylder parate til at blive udstillingsgenstande og vi har jo bestilt over 300 bind for at finde de ca. 100 bind, der er endt i montrerne.
Tak til
Publikumsafdelingens Slotsholms-medarbejdere, der sørgede
for, at de bestilte og fremtagne bøger blev behørigt
udlånsnoteret i REX, og som ikke tog mig det ilde op, at jeg
ubetænksomt
stillede mig op i myldretiden ved
udlånsskranken og lige bad om de 200 bøger, jeg havde
bestilt. Medarbejderne spurgte pænt, om de ikke måtte vente
med at udlånsnotere dem, til der var mindre travlt mod at
de kom op med dem til mig. Det var service!
Tak til
Henriette Willerup,
der har fået lavet en fantastisk udstilling, der helt har
overgået i hvert fald min fantasi om, hvordan man kunne
præsentere noget, der grundlæggende ikke er
udstillingsegnet, nemlig bøger, der skal læses. Det har
været både spændende og lærerigt at overvære.
TUSIND TAK alle
sammen og hermed erklærer jeg udstillingen for åben